TRUE TATTOO STUDIO

Forside

VELKOMMEN TIL

TRUE TATTOO STUDIO

DANMARKS BEDSTE TATTOO STUDIE!

Når du træder ind af døren møder du et personale, der er dedikeret til at levere en unik og kvalitetsfuld tatoveringsoplevelse, hvor vi lægger stor vægt på kvalitet, hygiejne og tryghed. Vores studie er synonymt med troværdighed, og vi er stolte af vores ry som et af landets mest anerkendte tattoo studier. Vi har etableret os som en førende autoritet inden for tatoveringsverdenen, og vores talentfulde tatovører er kendt for deres ekspertise, service og kunstneriske kunnen.

Forsiden

VORES KONCEPT OG VISION FOR DIG SOM KUNDE

Hos os er der plads til alle. TRUE TATTOO STUDIO er et handicapvenligt studie, hvor alle kan føle sig velkomne og trygge. Vi har skabt et inkluderende miljø, der giver alle muligheden for at udtrykke deres personlighed gennem tatoveringer. Når du træder ind i vores studie, vil du straks opleve vores store og hyggelige og moderne lounge, hvor vores ægte barista serverer lækre kaffedrikke. Dette skaber en service i top og en afslappet atmosfære, hvor du kan slappe af og nyde processen før, under og efter din tatovering. Skulle der opstå ventetid har vi aktiviteter som playstation og sociale spil du kan benytte dig af mens du venter.

HVAD KAN DU FORVENTE?

Med vores 550 kvm. store luksusstudie fordelt over to etager har vi dedikeret plads til at give vores kunder den bedst mulige oplevelse, hvor hver artist har sin private plads. Vi tilbyder ikke kun tatoveringer, men også piercinger, permanent make-up, laserfjernelse og meget mere. Uanset din alder eller stil finder du noget, der passer til dig hos TRUE TATTOO STUDIO. Vores passionerede tatovørers mission er at realisere dine ideer og sikre, at din tatovering bliver et personlig og betydningsfuldt udtryk af din individualitet. Så uanset om du er en erfaren tatoveringsentusiast eller overvejer din første tatovering, vil TRUE TATTOO STUDIO altid byde dig velkommen med smil, og med en professionel tilgang til tatoveringskunsten. Kom og oplev vores enestående studie, hvor vi går ud over grænserne for at skabe uforglemmelige oplevelse.

KVALITET HELE VEJEN RUNDT

Alle vores produkter er nøje udvalgte. Om det drejer sig om kaffebønner eller supplies er vores samarbejdspartnere anerkendte firmaer, som har mange års erfaring på markedet. Heriblandt godkendt blæk efter de nye regler, supreme nåle i alle størrelser og typer, aftercare serie til både tatovering- og piercing. Herunder også vores egen vegan aftercare serie. Vi kan i vores studie roligt sige, at der ikke er sparet på noget.

ER DU KLAR TIL LIVET MED TATOVERING?

Inden du bliver tatoveret, er det en god ide at læse, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med tatoveringen.


OBS: Du skal være fyldt 18 år for at blive godkendt til tatovering. Det er ikke tilladt at tatovere i hovedet, på halsen eller på hænderne.
Alle tatoveringer skal være registeret hos sikkerhedsstyrelsen. Det er for din sikkerhed for, at der føres tilsyn med bl.a. hygiejnen.

PAS PÅ MED AT BLIVE TATOVERET HVIS
Du har psoriasis i udbrud eller eksem, får fortykkende ar, har sukkersyge, epilepsi, sarkoidose, nikkelallergi, svækket immunforsvar, kronisk infektionstilstand, blødersygdom, eller hvis du er i behandling med blodfortyndende medicin. Tal eventuelt med din læge, inden du bliver tatoveret. Undgå at blive tatoveret over modermærker.


LIGE EFTER TATOVERING
Heling af tatovering tager normalt 3-4 uger. For at mindske risikoen for infektion, bør du følge tatovørens råd for efterbehandling og pleje af tatoveringen. Du vil altid være hævet i den tatoverede hud i nogle timer og eventuelt nogle dage efter, at du er blevet tatoveret. Tatoveringen klør, mens den heler – det er normalt.

Vil du vide mere, så læs nærmere på Styrelsen for patientsikkerheden.

ER DET FARLIGT AT BLIVE TATOVERET?
De fleste kan godt tåle at blive tatoveret. Der kan dog være en vis risiko, at få en tatovering.


Du kan risikere, at få infektion med bakterier, når du bliver tatoveret. En infektion ses ved, at huden omkring tatoveringen bliver rød, varm, hævet og gøre ondt med eventuelt væske. Mange får kløe og hævelse i huden. Nikkel og konserveringsmidler i tatoveringsfarven kan i sjældne tilfælde udløse allergi. Rød farve og nuancer af rød kan også udløse allergi med konstant hævelse, kløe, eksem, smerte og svie. Sort farve kan med tide give små knuder i tatoveringen, især hvis tatovøren har brugt for meget farve. I sjældne tilfælde kan det udløse sygdommen sarkoidose, der angriber lunger, øjne og led. Det kan i meget sjældne tilfæde ske smitte med leverbetændelse eller HIV.

KONTAKT DIN LÆGE HVIS

  • Du får tiltagende rødme, hævelse, smerte, varme, kløe eller væsken i den nye tatovering. Du kan også få gul materie, skorper eller bylder i tatoveringen.
  • Du bliver ved med at være rød i den tatoverede hud eller i huden omkring tatoveringen.
  • Du får rødt udslæt eller blærer.
  • Du får fortykkelse og skældannelse i en af tatoveringens farver. Det ses ofte i de røde nuancer.
  • Du får små knuder i tatoveringen. Det ses især i sort farve.
  • Du oplever træthed, får mavesymptomer og eventuelt gulsort i uger eller måneder efter, at du er blevet tatoveret.